Epilepsi og kvinder

Prævention:

Man kan sagtens tage P-piller, selvom man får epilepsimedicin. Dog afhænger valget af P-piller af, hvilken type epilepsimedicin, man får. Nogle typer af epilepsimedicin forårsager hurtigere nedbrydning i kroppen af P-piller og dermed svigtende virkning. Dette betyder, at det er nødvendigt at tage P-piller med et højere hormonindhold. Det er en god idé at planlægge behovet for P-piller med sin neurolog.

Graviditet:

Har man epilepsi og ønsker at blive gravid, er det en god idé at planlægge dette i god tid sammen med sin neurolog, så epilepsimedicinen kan justeres under bl.a. hensyntagen til anfaldsrisiko og risiko for påvirkning af fosteret. Gravide tilbydes kontrol i epilepsiklinikken ca. en gang om måneden, og får ligeledes tilbud om hyppigere kontrol i svangreambulatoriet.

De fleste kvinder med epilepsi har oftest et ganske normalt graviditetsforløb og en normal fødsel.

Der anbefales folintilskud under hele graviditeten og gerne allerede før graviditeten, hvis dette kan planlægges. Dette for at forebygge misdannelser.

Risikoen for arvelighed af ganske lille, men afhænger af epilepsitypen og af, om begge forældre har epilepsi.

Forholdsregler/sikkerhed:

Som nybagt mor med epilepsi, eller som mor til mindre børn, kan der opstå mange bekymringer om, hvad der kan ske, hvis man er alene med sit barn og får anfald. Bekymringernes størrelse afhænger af, hvilken anfaldstype, anfaldsfrekvens og anfaldslængde der er tale om, og hvorvidt anfaldene influerer på den daglige livsførelse og udfoldelse. Det er en god idé at afskærme køkkenet, evt. med tremmer for døren, så barnet ikke kan komme derud af sig selv. Ligeledes bør trapper afskærmes og yderdøre kan evt. låses, så barnet ikke forlader hjemmet på egen hånd. Pusleplads og amning kan foregå i gulvhøjde, så barnet ikke udsættes for fald, hvis det kortvarigt ikke er under observation. Ligeledes vil f.eks. en paraplyklapvogn være anvendelig til at transportere barnet rundt – også indendørs. På den måde undgås det at tabe barnet, hvis anfald opstår.

Jævnlig telefonkontakt med pårørende dagen igennem kan generelt, for alle med risiko for anfald, give nogen tryghed.

Er man opmærksom på, hvilke anfaldsprovokerende faktorer, der spiller ind på anfaldsfrekvensen, kan man igennem sin livsførelse være med til at forebygge anfald. Er man følsom for blinkende lys, er diskoteker ikke at foretrække, og ligeledes kan computerskærme og TV provokere anfald. Her er det en god idé at have lys omkring skærmen, så den ikke er eneste lyskilde i rummet. Søvnmangel er ligeledes en velkendt provokerende faktor for nogle anfaldstyper, hvorfor det er vigtigt med en god nattesøvn. Stress kan være udløsende faktor for anfald, hvorfor en struktureret hverdag kan være nødvendig. Disse eksempler viser blot, at man i nogle tilfælde selv kan tage sine forholdsregler.

Skrevet i samarbejde med
Dorthe Møller Schmidt
Epilepsisygeplejerske
Epilepsiklinikken, Universitetshospitalet i Glostrup